Kundeopgaver

Her kan du se et lille udpluk af de kundeopgaver, vi har lavet gennem tiden. Lad dig inspirere, og kontakt os endelig, hvis du også har en smykkedrøm, som skal blive til virkelighed!

Vi elsker at samarbejde med vores kunder 😊

Hver gang en af vores kunder kommer med et nyt og spændene projekt, kan man da ikke blive andet end glad for sit arbejde. På billedet ses vores egen ring af Dedenroth Design. Kunden havde et armbånd, som hun ikke længere benyttede sig af, men som stadig vægtede i form af affektionsværdien, og havde derfor større gavn af at få det implementeret i en ring. Heraf ses det færdige resultat – utrolig flot!

 

Nye modeller i vores kærlighedsringe/vielsesringe 🤩

Ringene er håndlavede i vores butiksværksted, og kan tilpasses efter JERES ønsker 😉 Bemærk evighedstegnet i indersiden af herreringen – fin detalje ♾️ I kan med fordel anvende jeres arveguld til ringene - så sparer i penge, skåner miljøet og beholder den vigtige affektionsværdi!

 

Sten som arvestykke

Denne opgave blev lavet med stor fokus på den smukke sten, som sad i en anden ring vores kære kunde havde arvet. Den har fået et helt ny look og kan nu bæres hver dag og bringe glæde - frem for at ligge gemt væk i skuffen... Vi er helt pjattet med disse særlige opgaver ❤️

 

Vi elsker personlige smykker

Vi elsker at være med i disse helt særlige opgaver sammen med dig og give gamle smykker nyt liv, så de ikke bare ligger og keder sig i skuffen.

 

Fra ske til hårelastik 🥄✨

Hos Guldsmedegården elsker vi at hjælpe vores kære kunder med alverdens smykkedrømme 💛 Se blandt andet denne smukke hårelastik, som er udarbejdet fra en kundes mormors gamle sølvske – helt utrolig forvandling! Og så bevares affektionsværdien samtidigt ❤️

 

Vi ELSKER kundeopgaver!

I samarbejde med en af vores kunder, har vi udarbejdet denne skønne sølvring 😊 Ringen er lavet af et overskydende led fra et sølvarmbånd, hvilket giver ringen et helt unikt udtryk.

 

Kærlighed i luften 💞

På billedet ses et par af vores vielsesringe fra værkstedet i butikken. Ringene er håndlavede efter kundens ønsker – det blev til et par vidundere 😍

 

Sidder du inde med en god idé?

Hos Guldsmedegården holder vi meget af at lave helt personlige smykker- eller blot variationer af vores egne. På billedet ses et eksempel på en kundeopgave – vores egen Dedenroth Design ring i sølv, men med et twist, i form af en blå topas 💙

 

Vi elsker oplevelsen af at hjælpe vores dejlige kunder med, at få deres smykkedrømme gjort til virkelighed ✨

Vi havde en kunde, som ønskede sig en ring, som for kunden var vigtig at den kunne sidde sammen med hendes egen solitaire ring, som et match. Resultatet blev en speciallavet Dedenroth Design ring i 14 karat hvidguld, isat med sten og tre diamanter – utrolig smuk 🤩

 

Et hjerte af guld, og en glad konfirmand ❤️

Vi hjalp en kunde med at få udført et meget personligt smykke, som skulle bruges som konfirmationsgave. Kunden var med til at designe smykket, og det blev til et utroligt fint resultat – som det ses på billedet. Et F for Freja i sølv med et hjerte af guld 💛

 

Vi ELSKER at gøre smykkedrømme til virkelighed i samarbejde med kunden

Vi fik et ønske af en mor, som drømte om en ring, der skulle bære en flig af hver af hendes tre børns tænder – hun er selv tandlæge, hvilket passer ganske fint til konceptet. Hun har været med igennem hele designprocessen, og blev utroligt glad for det fine resultat, som ses her. Hjertet symboliserer naturligvis hendes forkærlighed til børnene ❤️