Guldsmedegården
Manden med den gyldne fremtid
Det er aldrig for sent at skifte gear.
når man nu er i gang med det, så er der nu et eller andet i at vælge den gyldne vej..
det har Anders Myrhøj Jensen gjort. Han sidder inde i værkstedet og med rolig hånd er ved at slibe på en ring. Han er på vej mod at blive guldsmed. I hvert fald er han nu, en alder af 36 år, startet som elev hos Guldsmedegården i Tudvad. Fortiden har budt på andre veje. Han har en bachelor i historie fra universitet i Ålborg og senest har han arbejdet som postbud. Men nu venter en mere gylden fremtid. Sådan helt bogstaveligt. - Det er en tanke, der har ulmet længe. At jeg gerne vil arbejde mere med mine hænder. Men det er også vigtigt, at der er tale om et kreativt håndværk, og derfor var guldsmed nærliggende, siger han. Og ud over det kreative, så er der det helt praktiske. - Jeg elsker at smelte metal. Se de grønne flammer og hælde det i en form, og se hvad det bliver til, siger han. Og fortsætter med at fortælle, at der også er en historiske tilgang. Han har jo studeret historie. - Jeg vil rigtig gerne lære. Ikke bare at lave smykker, og gerne smykker som tager afsæt i fortiden, men også lære gamle arbejdsmetoder og teknikker. Men alt det ligger nok nogle år ude i fremtiden. Først skal jeg have det grundlæggende på plads, siger han. At have en drøm om at om at blive guldsmed er ikke så simpelt endda, for modsat håndværkeruddannelser som maler og tømrer, uddannes der ikke så mange guldsmede hvert år. Og der er endnu færre lærepladser i faget. - Det er ektremt svært at finde en læreplads, så jeg er da meget heldig. Og er selvfølgelig også meget glad for at have fået pladsen her på Guldsmedegården. Dels fordi det er godt sted, hvor jeg paletten af muligheder er meget bred. Men også fordi det et fantastisk godt sted at være med nogle utroligt dejlige mennesker omkring mig.
Så jeg er bare glad for mit held, siger Anders, der bor i Vejle med Lone og deres to små guldklumper Karl-Thorbjørn og Freya samt katten Henrik. Så han er et sted i livet, hvor der er ro på. Og ro skal der også være i hans hænder. - Ja, det kræver en sikker hånd, smiler hånd.
Han er kommet til en verden, der ikke er fremmed for ham.
Hans far var sølvsmed, og det er nok også derfra at lysten til at arbejde med metal stammer.
Det er underligt. Da jeg var 19 år, skulle jeg bare aldrig blive det samme som min far. Jeg skulle helt klart i en anden branche. Men sådan er det ikke mere. Når jeg sidder her i værkstedet, er det nærmest som at komme hjem, Duften, lydene og den slags giver minder fra min fars værksted. Og jeg nyder det, smiler han. Nok arbejdede hans far med sølv, hvilket Anders nu også i ny og næ gør, men Anders arbejder selvfølgelig mest med guld. Man får sådan et mærkeligt forhold til guld forstået på den måde, at det jo er et materiale alle har et forhold til, og som vi da heller ikke bare lige har et stort spild på. Vi skal hele tiden tænke os om. Men om man arbejder med guld eller en anden form for metal, det er for mig underordnet. Bare det er metal, siger han og understreger, at så simpelt er det heller ikke. Et materiale er ikke bare et materiale. Det kan jo være brugt til en vielsesring, og jeg ved min egen vielsesring, at den har en meget større affektionsværdi end den relative guldpris. På den måde kan det godt være nervepirrende at arbejde med folks klenodier. Det er jo minder og drømme snarere end guld, du sidder og lodder, siger han. I første omgang er han ved at uddanne sig som butiksguldsmed, men har håber at kan forlænge perioden med et par år, så han kan blive guldsmed. Jeg er meget glad for at være her på Guldsmedegården, også fordi vi har så nær kontakt med "slutbrugeren", altså kunden. Folk kommer tit ind med gammelt guld og en vag idé om, hvilket smykke de gerne vil have fremstillet, siger manden, med den gyldne fremtid.
skrevet af Jørgen Flindt Publiceret 19-Oct-2012 Lokalavisen Vejle
En Diamant ring til en fan
Guldsmedegården i Tudvad lige udenfor Egtved er præget af en ægthed og passion, der ikke kun omhandler smykkerne, men hele miljøet på stedet.
Det mener den 25-årige socialrådgiver Julie Kjær Handberg fra Randers, og hendes beskrivelse resulterede i, at hun kunne tage hjem fra gården på Damhusvej 6 med en diamantring i hvidguld med tre diamanter i tilsammen 0.15 karat til en værdi af 4995 kroner.
Hun vandt nemlig en konkurrence, som Guldsmedegården havde udskrevet på Facebook, hvor deltagerne skulle fortælle, hvad de syntes, gjorde Guldsmedegården til noget helt specielt. Desuden skulle de være ”fan” af siden, og i løbet af ganske kort tid havde over 500 ”fans” meldt sig, fortæller Tina Dedenroth fra Guldsmedegården. Julie Kjær Handberg har aldrig ejet en rigtig diamant før, så da hun så konkurrencen på Facebook, tænkte hun: ”Fedt, den skal jeg vinde”. Og det gjorde hun så også. Julies vinderord var: ”Det der rammer mig, er ægtheden- ikke kun kvaliteten af smykkerne, men også i jeres butik og i jeres passion omkring gården, kunderne og stemningen.
En ring, en kæde, et armbånd
Vores smykker fortæller historier om dem vi elsker og holder af.
Om ægtefællen, om børnene eller en afdød bedsteforælder, der har en helt unikt plads i vores hjerte. Smykkernes største force er, at de kan minde os om nogle af livets smukkeste oplevelser, og derfor skal vi vælge dem med omhu. Eller måske sågar lave dem selv.
For det er nemmere og billigere end de fleste tror, siger Tina Skov Dedenroth, smykkedesginer og indehaver af guldsmedegården.
© 2000 Guldsmedegården. All Rights Reserved